onsdag den 24. september 2014

Når manden forkæler en

Skrevet af mor.

Synes nogle gange forældre skabet kan være lidt hårdt for parforholdet. Man bruger de vågne timer på at snakke, tænke, skrive, spekulere, være frustreret, undrer sig ... fortsæt selv listen.
Manglen på søvn giver heller ikke det store overskud til at passe sit forhold. 
Og en Datter der den sidste uge hver aften har skreget og skreget helt utrøstelig i flere timer. Gode råd modtages med kyshånd.
Andre nybagte forældre kender det sikkert og jeg tror desværre det er derfor procentdelen der går fra hinanden indenfor barnets første leve år er så høj. 
Så et lille håb og opråb til forældre, pas godt på hinanden, husk hinanden og husk at tal om tingene. 

Nu til den lille forkælelse.

Denne morgen gav jeg Datter mad kl. lidt i 8 og så tog Far, hende med nedenunder og jeg sov videre. Til kl. lidt over 10, HØRTE I DET, kl 10! hvor jeg vågnede helt af mig selv, jubiii. 
Far mødte på arbejde kl. 10 og har lige så stille fået Datter til at sove i sin krybbe ved siden af mig. På Datters dyne var påklistret et lille mærkat:

Det sådan nogle små ting i hverdagen, der virkelig betyder noget for mig, når man bare er træt, træt, træt. 
Så jeg var tip top frisk til at trille barnevogn med en af de søde piger fra mødregruppen.

tirsdag den 23. september 2014

Hindeløsning og fødselsberetning

Skrevet af Mor



Torsdag D. 31 juli 2014, var jeg til jordemoder, 38+4, jeg havde sovet meget dårligt de sidste 6 uger og var rigtig træt af at være gravid, jeg får heldigvis jordemorderen overtalt til at tjekke om jeg er moden for en hindeløsning.
Har i forvejen læst meget om hindeløsninger og at de ofte ikke hjælper på første gangs mødre. Men jeg er frisk på næsten alt på nuværende tidspunkt.

Jeg er moden nok og får derfor en hindeløsning, jeg synes ikke rigtig det gør ondt eller noget, trods hvad jeg har læst. Far og jeg går efterfølgende en lang tur, resten af dagen går med menstruations lignende smerter, men ellers sker der intet.

Fredag D. 1 august 2014, har kæresten første dag i hans nye praktik og han tager på arbejde, jeg har enormt meget vandigt/blodigt udflåd hele dagen ellers mærker jeg intet. Vi går en lang tur om aftenen og kl. 23.30 ca. går vi i seng og her kommer første ve (selvom nogen siger man ikke er i tvivl, når man få veer,  var jeg i tvivl helt ind til kl. 6.30 om morgenen, trods rimelig regelmæssige veer med 8-10 minutters intervaller. De kom dog til at gøre mere og mere ondt.) 

Sender kæresten afsted på arbejde lidt i 7 lørdag D. 2 august 2014 og skriver til min mor hun skal ringe når hun vågner, da hun skal køre os på Hillerød sygehus når tiden er til det. Kl. 9 henter hun mig ud til dem og kl. 10.30 beslutter Far at komme hjem fra arbejde. Vi sidder og hygger i haven mellem veerne de næste par timer.

Kl. 13.00 er der ca. 3-5 minutter mellem veerne og jeg ringer til fødegangen. Kl. 13.30 ca. kører vi afsted. Vi ankommer og bliver undersøgt: 5 cm. åben, så vi får en stue (sansestuen: jeg ved ikke om det gjorde en forskel, så vil ikke komme nærmere ind på det, men spørg hvis der noget i vil vide).

Jeg kommer i karbad, hvilket er virkelig rart på nuværende tidspunkt, kl. 16 får jeg ny jordemoder og kort efter kan jeg ikke holde badet ud mere. 
Jeg har rigtig ondt nu og beder om noget smertestillende ved 17 tiden og der bliver ringet efter epidural blokade, men mens vi venter på den, kommer pressetrangen, bliver undersøgt er 7 cm åben og må ikke presse (men man kan virkelig ikke lade være).

Jordemoderen tager vandet og aflyser min epidural blokade (jeg slår hende langsomt ihjel i mine tanker for det gør virkelig ondt, sorry jordemoder). Efter 30 min med presseveer får jeg lagt en pondusblokade som tager pressetrangen en times tid. 

19.20 ca. blive jeg undersøgt, har fået pressetrang igen og er nu 10 cm åben og får lov at presse.

Jeg ved ikke hvornår, men pludselig synes jeg at jeg får kigget rundt og der står voldsomt mange mennesker på stuen, de tager prøver på lillepigens hoved og diskutere forskellige ting, men det går ikke rigtig op for mig. Jeg kan høre de diskutere om de skal ligge sugekop og om de må klippe(jeg har frabedt mig klipning, nærmest uanset hvad). 
Mine veer stilner af og jeg får lagt ve drop, som de bliver ved med at skrue op, efter fødslen finder de ud af at droppet ikke sidder rigtigt og det var derfor det ikke virkede ordentligt.
Jeg giver til sidst lov til at de må klippe og i den næste ve klipper de og hun kommer samtidig kl. 21.35, jeg flår hende nærmest ud af hænderne på jordermoderen, for vil have min baby nu <3 - min første tanke er hvad ...... sker der for håret, for det er helt sort og hverken kæreste eller jeg er i nærheden af den farve.
Børnelægen tager hende hurtigt fra mig, da det var en hård omgang for hende (hun stod fast, derfor den lange presseperiode og alle disse mennesker på stuen)
Får hende igen på maven og det er helt fantastisk.
Hun var 50 cm og 3150 gr. :)

Far var helt fantastisk under fødslen og kunne ikke have klaret den uden ham. Han er god støtte og bruger ham rigtig meget til at holde om under veerne. 

Mor

Følg os på Bloglovin

torsdag den 4. september 2014

Igangsættelse af fødsel med zoneterapi.

Skrevet af Mor
Jeg var til zoneterapi 16 dage før forventet fødsel, sammen med tre andre piger, som alle var 1 til 2 uger længere henne end mig. Det var en rigtig skøn oplevelse, dejlig afslappende og behageligt og selvfølgelig super hyggeligt med noget tøsehygge med andre højgravide. og så var zoneterapueten rigtig sød.

Jeg kunne tydeligt mærke hvordan nogle punkter på fødderne, gik ind og skabte sammentrækninger (plukkeveer) i min livmoder, så den spændte helt op. Hun arbejdede både med de igangsættende punkter og spurgte herefter ind til hvilke gener der var de værste i vores graviditeten, i mit tilfælde var mangel på søvn det værste. Zoneterapeuten trykkede på mit søvn center og jeg fik virkelig et par dage med den bedste søvn jeg længe har haft, det var fantastisk! 

Desværre havde zoneterapi ingen effekt på fødslen hverken for mig eller de andre piger. Vi fødte alle mellem 5 og 19 dage efter. Mig selv 8 dage efter. Jeg kan desværre ikke sige om det hjalp på modningen af livmoderen. Jeg havde generelt rigtig mange plukkeveer. Ved næste jordermorder besøg, 6 dage efter, var jeg 2 cm åben og 1,5 cm livmoderhals.

I hvertfald var det en rigtig hyggelig oplevelse, men hjalp desværre ikke på igangsættelse.

Som altid så spørg gerne hvis I vil vide mere.
Mor



Følg os på Bloglovin

tirsdag den 2. september 2014

Fra Ghana til far

Så vil Far også gerne fortælle!

Jeg har gået længe og tænkt hvad det var jeg skulle skrive. Det jeg kom frem til, er den rejse Mor og jeg, gik igennem for at komme hertil, hvor vi nu står som nybagte forældre og med det mest fantastiske lille vidunder, og begyndende brokhoved .
Hvordan endte vi egentlig i rollen som forældre? Jeg selv har altid gerne have barn, og gerne flere (”wink wink” til Mor) – Så jeg tror på den måde at jeg altid har været og følt mig klar til denne rolle.
Mor og Far mødtes på en meget speciel måde og det har været med til at knytte os sammen på en unik måde. Alting har gået meget hurtigt, men vi har følt os afklaret med alle de store beslutninger vi har taget. Hermed også beslutningen om at få barn sammen.
Under graviditeten går der mange tanker igennem hovedet på en. Mange af dem er slet ikke til at holde styr på, tænk at vi skal til at være forældre! Det er både skræmmende og fantastisk. Der er et stort skridt fra at gå rundt med lysten til at få børn, til lige pludselig at stå i situationen. Og for at være helt ærlig tror jeg ikke helt det er gået op for mig at skulle være far, indtil Mor begynder at få veer og jeg 22 timer står med en lille pige i armene!
Det hele har været en fantastisk rejse og jeg går stadig rundt smiler med tanken om at jeg endelig er blevet Far!

Far.

Følg os på Bloglovin

mandag den 1. september 2014

Besøg af sundhedsplejesken


Datter er 31 dage i dag og vi havde besøg af sundhedsplejersken, Far var taget afsted i praktikken, så han måtte få en opdatering telefonisk :) 
Datter vejer nu 4600 gr. og er 56 cm, mod de 3150 gr. og 50 cm, hun blev født med, så hun vokser bedre end gennemsnittet, trods alle mine moderlige bekymringer, tager hun nu nok på? er der nok mælk? er der for meget mælk? har hun ondt i maven? gør jeg det godt nok? - spørgsmålene og bekymringerne er uendelige :s
Men jeg forsøger hver dag at fortælle mig selv at så længe hun er opmærksom, har øjenkontakt, virker veltilpas, har gode bleer osv., så må hun jo have det godt.
Datter er en sulten en, spiser hver anden time ofte, men de sidste 2 nætter, har hun sovet 4 timer i træk, Mor er lykkelig for den søvn :)
Men noget af det allerbedste er, at de sidste par dage er hun begyndt at smile til os. Vi bliver begge to lykkelige når det sker og kan næsten ikke få armene ned af bare begejstring. :D

Sundhedsplejersken sagde også at der ville blive startet en mødregruppe op i denne måned, så mig og Datter, glæder os rigtig meget til at komme ud og møde nogle flere søde mødre og babyer. 

Følg os på Bloglovin

søndag den 31. august 2014

Vision og præsentation

Halløjsa allesammen (:
Vores blog, den starter her hvor datteren er omkring 4 uger gammel. Faktisk 4 uger og 1 dag! 
Mor læser til daglig rigtig mange blogs og bliver meget inspireret af dem, og har derfor fået Far og Datter med på ideen om at starte vores egen blog, som vi håber vil inspirere og underholde jer i hverdagen.
Vores blog kommer primært til at være en familie blog, men med et strejf af andre dele af vores liv, vi leger lidt med tanken om nogle indlæg omkring træning, om at studere i udlandet, pædagogiske spørgsmål og sådan. Generelt kan der komme indlæg omkring lidt af hvert, men familielivet vil være den primære røde tråd.

Bloggen vil indholde både indlæg skrevet af "Mor", "Far" og "Datter"og du vil først og sidst i indlæggene kunne læse hvem de er skrevet af :)

Lidt om os:
Mor og Far er begge pædagogstuderende til daglig. Mor er dog pt. på barsel til august 2015, sammen med Datter, mens Far har travlt med at færdiggøre uddannelsen og arbejde ved siden af, som medhjælper i ældreplejen. 
Vi er en ung familie med mange drømme og håb for fremtiden, men dem kan vi komme nærmere ind på senere.
Vi går meget op i at se familien og vennerne og lave en masse ting sammen.

Håber I har lyst til at læse med :)

Mor, Far og Datter
Følg os på Bloglovin